Slagter Friis

Kød er ikke bare kød, ligesom en bil ikke bare er en bil! Fra udvalgte landmænd får Slagter Friis leveret deres kød.

Det omfatter Lammekød, Okse og Kalvekød, grise samt kyllinger, ænder, gæs og Kalkuner. Det vigtigste for Slagter Friis er at dyrene har haft et godt liv. Det er ikke sikkert det er økologisk eller frilandsdyr, men det er sikkert at det er spisekvalitet som de står inde for.

Vigtigt er også at der er kort transporttid og dyrene for det meste er danske. Kødet krog modnes. Ikke alt kød skal modne, men både grise, okse og kalvekød har godt af modning.

Ved krog modning, fordamper det naturlige væskeindhold i kødet og kødfibrene bliver møre. Grisekødet skal ikke hænge længere end 1 uge, hvorimod oksekød har godt af modning på 3 uger. Kødet skal kun modnes hvis det skal bruges til stegestykker, som bøffer, koteletter og gryderetter.

Hakket kød og kød til pølseproduktion skal være så friskt som muligt for at beholde det høje indhold af æggehvidestoffer. Efter slagtning modnes deres kødkvæg i minimum 18-21 dage, inden det bliver opskåret og solgt.

Hvorfor gør de så det? Det naturlige væskeindhold fordamper og kødet tørrer lidt ud. Smagen bliver derved mere intens og kraftig. Selvfølgelig er der dermed et større svind i forhold til at vakuum modne kødet end ved at sælge det helt friskt. Vores opfattelse er, at smagen i forhold til dette er så meget bedre, at prisen ikke spiller nogen betydelig rolle.

På Falkoner Allé, i krydset ved Nyelandsvej på Frederiksberg, ligger Slagter Friis – en slagter med stolte traditioner. I butikken finder du krogmodnet okse- og kalvekød, grisekød fra landgrise og frisk dansk lam hele året. Der er landkyllinger, gæs, kalkuner og ikke mindst, Danmarks bedste ænder.

Slagter Friis har desuden et stort udvalg af pølser, skinker og pålæg fra eget pølsemageri og mange forskellige færdigretter, supper og saucer.

På Kongelundgaard  tilbyder vi et stort udvalg af Slagter Friis’ hjemmelavede produkter – pølser, rullepølse, spegepølse, bacon, og et stort udvalg af færdigretter på frost.