Chaplon – en økologisk dansk produceret te

På Kongelundgaard forhandler vi et stort udvalg af økologisk te fra Chaplon, der har en dansk ejet plantage på Sri Lanka. Deres medarbejdere får god løn samt betaling for overtid, to årlige bonusser og gratis medicin til sig selv og deres familier.

Vi har et stort udvalg fordelt imellem:

  • GRØN TE somer friske blade af tebusken. De er ikke iltet, men blot tørret og er derfor stadig grønne og kan have en lidt græsagtig smag. Grøn te fås med tilsat smag og i blandinger med urter, tørret frugt eller blomster som fx vores Bjergblomst, der er tilsat både blomsterblade og citrusaroma.
  • SORT TE som er iltede og tørrede blade fra tebusken. Den fås i utallige kvaliteter, og smagen afhænger af jordbund og klima der, hvor planten har vokset. De kraftigste teer kommer fra de varmeste voksesteder, mens lettere teer typisk har groet i højlandet i køligere klima.
  • HVID TE som er de friske, spæde skud på tebusken, som plukkes, inden busken har blomstret. Skuddene iltes ikke, men dampes evt. let og tørres ved lav varme. Smagen er mild og blød, og den hvide te er både dyr og eftertragtet. De små hvide dun på bagsiden af de friske teblade kommer under tørringen til at fremstå helt hvide, og hvid te kaldes derfor ofte Silver Tips.

Se den korte præsentations video fra Chaplon, og lær nærmere om hele Chaplons filosofi og produktion.