Lækre delikatesser

Gårdbutikken er en lille hyggelig oase fyldt med lækre ting fra udvalgte leverandører

Der findes ikke noget bedre, end rigtige lækre delikatesser. Vi har bl.a.:

  • Slikprodukter af høj kvalitet fra Karamel Kompagniet på Bornholm
  • Wally and Whiz gourmet vingummi
  • Hjemmelavede marmelader, sirup mm. fra Færgen Ellen
  • Økologisk the fra Chaplon
  • Øl fra Amager Bryghus
  • Original fransk lemonade fra Effervé
  • Delikatesser fra engelske Butler’s Grove
  • Udsøgte varer fra Slagter Friis på Frederiksberg
  • Saft, sirup og marmelader fra Krogh specialiteter
  • Mange forskellige oste

Disse lækre produkter kan ikke beskrives, de skal smages…

Indsæt et kort video element der viser lidt delikatesser

Italienske delikatesser

Vi har et samarbejde med “Det italienske køkken”, der importerer og forhandler italienske specialiteter af højeste kvalitet fra mindre familievirksomheder, som de selv nøje udvælger. Kvalitet, passion og håndværk er nøgleord i Det italienske køkken.

Det er f.eks:

  • Ekstra jomfruolivenolie fra Marfuga i Umbrien – en af Italiens topproducenter. En af olierne, L’affiorante er netop kåret som bedste økologiske ekstra jomfruolivenolie 2017 i den italienske olivenolie-guide Gambero Rosso.
  • Marfuga laver også tapenader, soltørrede tomater og ekstra jomfruolivenolier med smag fx med citron, hvid trøffel og sort trøffel.
  • Aceto Balsamico di Modena IGP ”I Travasi” Oro  er fra familien Aggazzotti lidt udenfor Modena i Emilia Romagna. Der er langt fra Aggazzotti’s balsamico-eddike til de masse- og industrifremstillede eddiker, der ofte er tilsat karamel for at tilføre farve og sødme til eddiken.  Balsamico-eddiken er fremstillet på den lokale Trebbiano-drue og har lagret på træfade.
  • Vi har også pasta fra den lille pastaproducent Fratini/La Romagna i Spoleto i Umbrien. En familievirksomhed, der har fremstillet pasta i flere generationer. De fremstiller bl.a. stringozzi, stringozzi med trøffel, håndlavede lasagne-plader, pappardelle og tagliatelle (de sidste 3 med æg).
  • Malvasia di Castelnuovo Don Bosco DOC Gilli 2016. Vinen vandt i oktober 2016 1. præmien i kategorien Bedste søde vin ved Autochtona-messen i Bolzano.  Her deltog 120 vinproducenter fra 15 italienske regioner, og der blev smagt på over 480 forskellige vine.