Juletræerne på Kongelundgaard

Jorden på Kongelundgaard er for kold og våd i vinterperioden til at dyrke juletræer, og da kvalitet kommer i første række så forsøger vi ikke selv at dyrke træer i Kongelunden.

De træer vi har kommer fra den nordjyske muld og er frø plantet i plantagen, hvilket gør at træerne roligt vokser i naturlige omgivelser store og små imellem hinanden. Træerne bliver passet og plejet året rundt og bliver nøje udvalgt til årets sæson.

Træerne er af typen Nordmannsgran, som er et flot symmetrisk træ med bløde nåle, der ikke stikker når det skal pyntes

Et juletræ fra os der står i din stue, er derfor mellem 7 og 10 år gammelt og har været plejet og passet i alle årene. Træerne bliver fældet så tæt på jul som muligt, og derfor holder de sig friske og flotte ofte helt ind i februar måned.

Træets værste fjende er brændeovn og gulvvarme, og har du en af de opvarmningskilder, og ønsker træet skal stå i din stue i en længere periode, råder vi dig til at benytte en juletræsfod med vand. Træet skal vandes hver dag, da det ofte bruger 1-2 ltr. om dagen.

Vi har dog også et mindre udvalg af Rødgran stående, hvis du ønsker et klassisk juletræ.

Når du har fundet dit juletræ, så pakker vi det i et net, og hvis du ønsker det, kan vi sætte en fod på.

Vi får altid leveret den bedste kvalitet af plantagens juletræer. Så derfor har vi altid et stor udvalg af smukke juletræer i mange forskellige højder.

Levering af juletræer

Store juletræer

Vi kan levere juletræer på op til 6-7 meter, og vi har som regel en del træer stående på omkring 3-4 meter

Levering af Juletræer

Vi leverer juletræer på hele Amager for kr. 100,-. Aftal leveringstidspunkt ved bestilling af juletræer.

Levering af Juletræer til virksomheder og institutioner

Vi kan sagtens levere juletræer til virksomheder, kirker og institutioner og kan selvfølgelig håndtere evt. krav om EAN fakturering.

Bestil juletræ & levering

Du har mulighed for at bestille dit juletræ her. Så finder vi et flot juletræ til dig, og leverer det på din adresse. Vi har desværre kun mulighed for at levere på Amager.

Vi leverer også juletræer der er større end 4 meter. Kontakt os for tilbud.

For mange er det blevet en årlig tradition

Line

Super skøn lille butik, vi kommer snart igen

Line
Sarah

Vildt hyggeligt sted , vi kommer helt klart igen til næste år og køber vores juletræ der igen.

Sarah
Anni

Tak for en super hyggelig weekend, hyggeligt loppemarked, vejret var med os.

Anni